December 2017 - april 2018

En motorcykeltur gennem Argentina, Chile, Peru,Eucador, Columbia

         AD STØVEDE VEJE RUNDT I SYDAMERIKA

        Med glimt fra Ernesto (Che) Guevaras motorcykeldagbog

 

KAPITEL 1 

BUENOS AIRES

Mandag 25. December 2017

Jeg var lige ved at eksplodere. ”Nu kan det være nok”, forsøgte jeg vredt at overbevise speditør Succat om. Han havde i flere dage trukket ankomsten af vores to motorcykler ud. Jeg og min motorcykelmakker Bodil gik hver formiddage fra vores lille hyggelige hotel Maria Tango House hen til speditørens kontor som lå på den eksklusive hovedgade Avenue de Mayo, tæt ved u-banestationen Peru. Allerede under forberedelserne i Danmark opstod der problemer med at sende motorcykler til Buenos Aires i Argentina. Det var simpelthen svært at finde en dansk speditør som ville påtage sig opgaven. Det lykkedes efter lang tids søgen, hvor firmaet NTG global påtog sig opgaven. Betingelsen var imidlertid af motorcyklerne skulle tømmes for benzin og batteriet demonteres, samt at de skulle fragtes i kasser af varmebehandlet træ. Også det  lykkedes gennem firmaet Nielsen & Løjmar som gav en meget fordelagtig pris. I begyndelsen af december 2017 blev de to trækasser sendt med skib til Buenos Aires og ville ankomme den 27. december.

               Men nu var de låst inde i havnens toldområde og speditør Succart kom med den ene utroværdige forklaring efter den anden om hvorfor de ikke blev givet fri. Vi blev mere og mere frustrerede som dagene gik og begyndte at tvivle på om vi overhovedet fik dem at se igen. Det var nødvendigt at have en speditør i Buenos Aires og jeg havde fået anbefalet Succart gennem en af Annette Brinkmanns motorcykelvenner i Buenos Aires, som kendte til Succart. Annette er en ret sej kvinde som på et tidspunkt kastede sig ud i et vildt eventyr, som endte med at hun lærte at reparere en motorcykel og bagefter kørte fra Buenos Aires og gennem hele Argentina , Chile, Ecuador, Columbia og herfra til Mellemamerika, Mexico og endelig til USA. Da hun kom hjem skrev hun bogen ”Rejsen til Mig”, som ikke handler så meget om at køre motorcykel, men mere om hende selv og de tanker man uvilkårligt bakser med når man er i begyndelsen af trivierne og har en karriere liggende foran med god løn og mange års ansættelse.

               Speditør Succart kontor lå som sagt i den meget eksklusive del af Buenos Aires og den lidt korpulente mand og hans kontor havde set bedre dage. Mørke gardiner, gamle møbler og en computer samt en printer der så ud som om de var fejlplaceret.

               Så endelig efter ti dage fik vi meddelelse om at nu blev  motorcyklerne frigive af toldvæsnet, men først skulle vi betale 11.500 kr. pr. motorcykel i afgift? Jeg forsøgte at overbevise Succart om at det ikke kunne være rigtigt. Vi havde et ”Carnet de Passage” på hver motorcykel, som er et internationalt forsikringsbevis, som godtgør at motorcyklerne skal bringes tilbage til Europa/Danmark og derfor ikke må sælges. Men det forstod Succart ikke. Jeg kontaktede den danske ambassade i Buenos Aires, men der var stadigvæk folk på juleferie og de meddelte at de ikke kunne gøre noget ved sagen, selv om de godt kunne indse at her var noget galt. Heldigvis havde Bodil taget sin iPad med, den er bedre at skrive på end mobiltelefonen og det var jo ret mange penge jeg skulle overføre. Det var ikke helt nemt, men Jyske Bank medarbejder fandt dog ud af hvordan vi hurtigt kunne få 23.000 kr. overført til Succarts bank i Buenos Aires. Men her sluttede festen på ingen måde. To dage senere sendte Succart besked om at vi skulle komme til hans kontor klokken 12, for at køre med ham ud til toldvæsenets opbevaringshal. Da vi kom til kontoret sagde han en smule forlegent, at det kostede 12.000 kr. i afgift for de 14 dage hvor motorcyklerne havde været opbevaret. Endnu engang måtte vi punge ud med et stort beløb. Det var korruption af værste skuffe. Den ene efter den anden skulle have deres andel i pengene og det var komplet umuligt at forstå hvad der egentlig foregik. Hvorvidt speditør Succart var en del af hele spillet, eller om det var tolderene og lagerarbejderne som stod bag og udnyttede muligheden med at snyde den ældre mand samt os ivrige turister som ikke havde noget alternativ, fandt vi aldrig ud af.  

               Succart kørte os gennem byen ud til toldområdets lagerhal som lå i udkanten af Buenos Aires. Her var mange forfaldne bygninger og markedspladserne strålede ikke så eksotiske som inde i centrum. Det var brølende varmt +40 grader og sveden haglede af os i motorcykeltøjet. Hele toldområdet var gigantisk stort. Der var et sikkerhedscheck med vores pas, registreringsattest og en stor dynge andre papirer før vi fik tilladelse til at komme ind. Lagerhallen lukkede klokken 17. Vi var urolige for om vi kunne nå at få motorcyklerne. Men nogle minutter før lukketid kom vi ind i lagerhallen hvor de to kasser stod. De havde været åbnet for at toldvæsenet og politiet kunne gennemgå stelnummer mm. forklarede Succart. Truckføreren hjalp os med at få dem ud af kasserne og han fik spændremmene som var af en god kvalitet som han blev meget glad.

               Da de endelig var befriet, blev der hældt benzin på tanken og ledningerne til batteriet monteret. Bodils batteri er ret svært at få fastspændt, men truckchaufføren kom med et stort smil og skruede  behændigt de små møtrikker fast med sine tykke arbejder hænder. Det var med spænding at vi satte nøglen i låsen og startede motorcyklerne. De summede livligt begge to, på med jakke og hjelm, farvel til Succart og så gennem byens trafikkaos tilbage med hjælp af GPS-en til vores lille hyggelige hotel Maria Tango House i Calle Venezuela. Jeg havde fået stedet anbefalet af min ven Hans-Peter fra Eventyrernes Klub, som er en ivrig tangodanser

               De mange nytteløse ventedage i Buenos Aires fik vi heldigvis brugt til noget mere spændende og interessant. 

 

LÆS MERE I TOURING NYT Nr. &/2018

 

 

 

Maj - september 2016

En motorcykeltur gennem Rusland, Sibirien til Stillehavet

På sporet af Vitus Bering

 

 Maj - september 2015

Færøerne og Island rundt på motorcykel

Maj - september 2014

SILKEVEJEN PÅ MOTORCYKEL

Fra Danmark til Istanbul gennem Centralasien til Xian i Kina og hjem gennem

Kazakhstan og Sibirien

Maj - August 2013

Gennem Frankrig og Spanien til Gilbartar. Langs kysten af Portugal og Frankrig til Danmark. Langs Atlanterhavskysten i Norge til Nordkap, gennem Finland til Åbo og Stockholm..

August- September 2013

Herlige veje i Norditalien og Bolzano, Paso de Stelvio og Gletscher Strasse gennem Kaunertal..

Vi kom tilbage til Zel am See i tæt regn og valgte et hotel fremfor camping.

CHILE – ARGENTINA November 2012

SANTIAGO

Midt i den kolde, grå danske vinter rejste jeg sammen med tre af mine mc venner, Niels, Bodil og Birdy afsted til Chile. I Santiago var det pragtfuld sommer med 30 grader og fuld sol. Her havde tre af os, Bodi, Birdy, jeg lejet motorcykler, Kawasaki KLR 650 cc offroad.

ARGENTINA

Kørte sydpå af den berømte Rute 40. Her var gigantiske vindstød fra vest. Flere gange hoppede motorcyklen over i modsatte vejbane. Heldigvis var der ingen trafik. I lange perioder kunne vi ikke køre mere en 60 km/t, selv om vejen var super fin. Overnattede i Estancia Cueva de las Manos og kørte af en lidt vanskelig piste ud til de berømte 10.000 år gamle hulemalerier

CHILE

De første mange kilometer nedefter var alt dækket af lava og træerne stod som nøgne livløse kroppe. En smule uhyggeligt. Men snart kunne vi mærke den mere fugtige luft og de frodige skove dukkede igen op på de vestvendte chilenske bjergsider. Igen fandt vi uden besvær overnatning i et lille meget hyggeligt hotel ud til søen Largo Puyehue. Her fik motorcyklerne det sidste check før de den følgende dag skulle afleveres i Puerto Monti.

Maj september 2012

Motorcykel til Mongoliet gennem Sibirien og retur gennem Kazakhstan

Litauen-Letland.

Regnen væltede ned på tredje døgn. Jeg var på vej til Moskva på motorcykel. Forude var der omkørsel på grund af vejarbejde. Det var et helvede. Næsten 50 kilometer med mudder, sten og grus, men værst var de store lastbiler som var flintrende ligeglade med en motorcyklist. Mit mål var Mongoliet på min Honda 250 c.c.som jeg sidste år anskaffede og kørte til Istanbul tur-retur. Men denne gang havde jeg sat mig et lidt større mål.

Rusland-Sibirien. Juli

Det tog et par timer i øsende regn at komme ind over grænsen. De følgende dage regnede det tæt og der var lidt over 600 km til Moskva. Meget vejarbejde, og tunge lastbiler som skyllede kaskader af vand over mig, når de overhalede med alt for stor fart.

Mongoliet. August

Havde fået repareret mit støtteben. Det er lidt besværligt at køre når man ikke kan stille sin motorcykel uden at der er en lygtepæl, et træ eller autoværn og det er der intet af i Mongoliet.

Juli - August 2011

Tyrkiet tur-retur.

11.000 kilometer på motorcykel gennem Østeuropa

Langtur på en Honda CBR 250 RA! Det kan man ikke. Den er for lille, for let, ikke stærk nok, lød det fra flere af mine erfarne og garvede motorcykelvenner. Men da jeg fortalte forhandleren Hans Henrik Eickstedt v/Aagesens Mc i København om min plan med at køre til Tyrkiet og tilbage, sagde han kort og præcist. ”Naturligvis kan en CBR 250 klare det.”

POLEN og BELARUS

Af smalle, dårlige veje med tunge lastbiler kørte vi østpå til grænsen. Havde vi haft problemer med bureaukratiet for at få visa så forsatte det ved grænseovergangen til Belarus. Men Dorte er en høj, lysblond kvinde, som med et forførende smil langsomt fik de stive toldbetjente til at være en smule mere positive, og vi kom igennem efter et par timer. For at rejse i Belarus, skal man forudbestille hotellerne. Det er en smule trist for det begrænser mulighederne for at improvisere og det er jo en af grundpillerne når man kører på motorcykel.

UKRAINE

Vores første overnatning i Ukraine var tæt på grænsen i en lille landsby på et et-stjernet hotel, hvor motorcyklerne kunne stå i en gård bag hotellet.

FRA ODESSA TIL ISTANBUL OG TILBAGE TIL DANMARK

Det blev til utrolig mange spændende oplevelser, hvor jeg fulgte Carstens Niebuhrs rejserute fra Istanbul til Danmark i 1767. Men alle de småbyer jeg kom igennem skal jeg ikke trætte læserne med i Touring Nyt, her blot nogle glimt fra hjemrejsen.

CUBA 2010

Cuba rundt sammen med Moto Mundo v/Hjalte Tin